lørdag den 28. juni 2014

Jeg har drømt om endnu et hus og lever et liv som i gamle dage.

Jeg er lige vågnet, og jeg har drømt om endnu et hus. Det er længe siden, jeg har det, og der er allerede flere af rummene, som jeg ikke kan huske, men det var VIRKELIG et godt hus. Lige efter min smag. Masser af rum, nogle mere eller mindre skjulte, og masser af kroge. Og åbenbart masser af dyr.

Ude fra så huset meget gammelt ud. Det havde røde mursten og brunt tag, så lille ud og virkelig ikke ud af noget særligt. Jeg gik ind og kom ind i et rum, som egentlig var en slags køkken. Der var i hvert fald et køkkenbord midt i rummet og ting, som man har i et køkken. Der var også mad til alle dyrene i nogle plasticbøtter. Oppe til venstre på en lille forhøjning stod der vist en slags gammel sofa og måske et par lænestole. I køkkenet kunne man åbne en lille lem, og hvis man kiggede ind af den, kunne man se en gang inde bag ved med en dør ind til et kontor. Man kunne også gå til højre ud fra køkkenet, og der kom man til en lang gang med flere døre ind til forskellige værelser. Gik man bare venstre rundt om dørkarmen kunne man komme ind på kontoret bag køkkenet, men det var vist ikke lige sådan at komme derind. Man skulle helst have set det gennem lemmen i køkkenet for at vide, at det overhovedet var der.

Jeg gik ned af den der gang med de mange værelser og åbnede alle dørene, og her begynder min hukommelse desværre at sætte lidt ud. Men jeg kan huske et af værelserne, for jeg troede, jeg var alene i huset (bortset fra alle dyrene), men derinde lå en pige, som var meget syg. Hun havde en masse hospitalsudstyr omkring sig og slanger og ditten og datten. Det var mørkt derinde, men der var vist et lys tændt ved hendes seng. Da jeg åbnede døren vendte hun sig klagende rundt i sengen, uden at åbne øjnene og uden egentlig rigtigt at registrere, at jeg var der. Jeg blev lidt forskrækket, så jeg skyndte mig at lukke døren igen. Bag en af de andre døre var der et soveværelse med et tøjskab, hvor hende der boede i huset, havde hængt forskellige postkort op på. Det var altså ikke mit hus, jeg vidste godt hvis hus det var, og det var heller ikke den syge piges hus. Huset var udefra at se alt for gammelt til, at der boede en ung pige i det. Man skulle ud fra udseendet tro, at der boede et ældre ægtepar. På ydersiden af skabet hang der en lyserød kjole.

Og så kan jeg huske ét rum mere. Det var badeværelset. Det kan jeg huske, fordi der lå en masse hvide plasticfiduser derinde overalt. De lignede en slags trakter. De havde helt klart en eller anden funktion, men jeg vidste ikke hvilken. De var ca. lige så store som tennisbolde, og de lå spredt ud over gulv og badekar og lignede noget, der blev brugt dagligt.

I huset var der som sagt en masse dyr.  Der var et par hunde, den ene i hvert fald en cockerspaniel. Og så var der noget, der muligvis var fritter. Eller kæmpe store kælerotter. Hvide. Der var omkring 5-6 dyr, som boede der, og de var meget søde og venlige og legesyge.

Jeg kan desværre ikke huske mere. Ærgerligt.

Derudover kan jeg fortælle, at vi ikke har noget lys på badeværelset for tiden, og at vi derfor har et lille stearinlys tændt derude OG, at vores køleskab og fryser er gået i stykker. Så vi lever som i gamle dage:)

Hilsen Signe.  

lørdag den 20. juli 2013

En time til fri afbenyttelse

Jeg har lige en times tid til fri afbenyttelse, og så kom jeg i tanke om, at jeg har en blog. Og Jøsses, jeg har jo ikke skrevet herinde siden januar. Hvor er de måneder blevet af??? De er sikkert blevet opslugt af pædagogikum og Thomas. Opslugeren Thomas. Nå, men nu er jeg på banen igen.

Nå, men det var egentlig i går, jeg kom i tanke om min blog. Så jeg løj. I går sad jeg i toget på vej hjem fra Kbh. (og inden det på vej hjem fra Portugal, hvilket jeg kommer nærmere ind på senere). Jeg sad og læste, og så syntes jeg, at mit blogindlæg skulle tage udgangspunkt i en sætning fra den bog, jeg er i gang med at læse, nemlig "Fra smørhullet" af Kirsten Hammann. Jeg har tidligere læst en bog af Kirsten Hammann, nemlig "Se på mig", som vist er hendes nyeste. Men denne her er vist den mest kendte. Jeg kan godt lide at læse Kirsten Hammanns bøger, fordi de handler om mennesker, som har problemer med at få livet til at blive ordentligt lykkeligt og om forhold, som går skævt, fordi personerne har for mange ideer om, hvordan tingene skal være. Og så er hun dejligt sarkastisk omkring disse her personer (som jeg i øvrigt mener, der findes en del af, og som jeg også har rigtig meget af i mig selv), og hun udstiller alle deres underlige tilbøjeligheder og tanker. På s.79 i bogen står der noget omkring at kunne formulere oplevelser for andre. Hovedpersonen kan aldrig finde ud af at fortælle noget om sine rejser og oplevelser, når hun kommer hjem. Og hun burde være en fortællerske, som energisk udfolder sine bedrifter vidt og bredt og fortæller så levende og interessant, at der ikke er et øje tørt. Så jeg tænkte, at jeg kunne fortælle lidt om min tur til Portugal. Så kan I lære lidt om landet, hvis ikke I har været der, og jeg kan få mine oplevelser til at gælde lidt mere...

Jeg var af sted i 10 dage, inden det 2 dage i sommerhornbæk. Vi boede ude på kysten i en by, der hedder Estoril, lige ved siden af Cascais og en halv times kørsel fra Lissabon. Kort sagt, var det ikke en særlig interessant by. Maden var ret kedelig (undtagen på en virkelig lækker indisk restaurant, som vi fandt i Cascais), Lissabon var ikke særlig spændende og kunne ikke byde på noget særligt (alt dette skal nok ses i lyset af, at jeg i maj var i Rom, som jeg syntes var yderst udsøgt både bygningsmæssigt, madmæssigt og alt andet mæssigt, det var virkelig luksus for alle sanser). Hotelværelset var fint, dog vendte vores altan ud til en vej med mange biler, mogenmaden på hotellet var ret dårlig og en af dagene, så vi en kakkerlak på gulvet ved morgenbuffetten. Ikke så lækkert. Dog var vi en af dagene i Zoologisk have i Lissabon, hvilket var en rigtig god tur. Der var delfinshow, og dyrene havde rigtig fine og store bure, som de kunne boltre sig i. Desuden havde de rigtig mange dyr, som vi ikke har herhjemme i Zoo. Blandt andet koala, gorilla, kænguru, hvid tiger, gepard, rigtig mange forskellige skildpadder og andre krybdyr og pelikaner.

Jeg sidder i øvrigt og spiser en kage, imens jeg skriver det her. Du burde gøre det samme.

På turen drømte jeg bl.a. om et fly, der styrtede ned og om en kagebutik, hvor der var en masse lange bænke til gæsterne, som selv kunne bage deres egen lille chokoladekage og bagefter pynte den med alt, hvad hjertet kan begære fra over hundrede små skuffer og skabe. Det var en dejlig drøm. Den sidste her.

På onsdag skal vi en uge til Island. Det kan du nok godt regne ud, at jeg glæder mig meget til. Jeg har ikke været der siden sidste sommer, og jeg skal vise Thomas det hele.

Okay, nu har jeg brugt 22 minutter af min rådighedstime. Det er vist nok. Så kan jeg vende tilbage snart igen.

Hyg dig i sommervarmen. Husk at spise mange is.

lørdag den 26. januar 2013

Jammer, knirk og opskriften på jalousi

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville skrive på bloggen denne her weekend. Og nu gør jeg det. Selvom det ikke altid er sådan, at jeg gør de ting, som jeg beslutter mig for. Jeg har f.eks. ikke vasket trappen denne uge, som jeg havde besluttet mig for. Ugen er selvfølgelig ikke slut endnu, men hvorfor udskyde noget til i morgen, som du kan gøre idag. Siger Julie. Der er tale om en slags bystandereffekt her, dog uden nogen at stande by...udover trappen. Trappen er objektet, og alle vi, som bor i opgangen, er bystanders. Ingen vasker trappen. Det er normen, at ingen vasker trappen, Så hvorfor skulle jeg begynde? Hvis normen var, at alle vaskede trappen, ville jeg selvfølgelig også vaske trappen. Trappen er altså beskidt. Og jeg ser det og tænker på det, hver gang jeg går på den. Især nu, hvor den er fyldt med snedapper fra forskellige sko og støvler og grannåle fra visne juletræer. Måske vasker jeg den i morgen.

Jeg har jubilæum i lejligheden i de her dage. Det er 1 år siden, jeg flyttede ind og ca. 1 år og 1 måned siden, at jeg så lejligheden for første gang. Den dag var den helt nøgen og stille og egentlig ret beskidt også. Men vi faldt for hinanden, og så kun muligheder. Nu har vi været sammen i et år og er ved at lære hinanden ret godt at kende efterhånden. Jeg passer på den, og den passer på mig. Vi er begge to glade for at være højt hævet over gadeplan, så vi kan se himlen, og vi elsker at have gæster. Helst mange gæster på én gang, så vi kan bruge alle rummene.
Jeg regner med, at lejligheden er udmærket tilfreds med den måde, jeg har indrettet den på. Den brokker sig i hvertfald ikke. Ikke over indretningen. Den har kun brokket sig to gange.
1. Brok i form af anspændte, jamrende lyde fra afløbet i køkkenvasken.
2. Brok i form af spændte bankelyde fra radiatoren i soveværelset.
Måske tæller brok i form af knirkende lyde fra de gamle gulve også, men det opfatter jeg nu mere som en veltilfreds brummen.

Jeg vil gerne anbefale jer at gå ind på etisk råds hjemmeside og kigge jer lidt omkring. Fordi det er et spændende sted. Jeg har selv tilbragt noget tid derinde for nylig i forbindelse med en undersøgelse af hvem de egentlig er, hvem der bestemmer, hvem de skal være, hvad de egentlig laver, og hvad de f.eks. synes om cyborgteknologi. Det sidste skulle jeg bruge i undervisningen, men det andet var bare af egen interesse. Jeg opdagede til min glæde, at Anne-Marie Mai er med i rådet. Udmærket.

For tiden går jeg og tænker over jalousiens væsen. Den grimme grimme jalousi. Jalousien defineres som en sekundær følelse indenfor psykologien. Altså en følelse, som er mere nuanceret end vores primærfølelser. Til de sekundære følelser hører desuden stolthed, misundelse, skadefryd, lykke, kærlighed, overmod og angst. Disse sekundære følelser skulle være komplekse blandinger af grundemotionerne (Vrede, frygt, glæde, bedrøvelse, interesse, overraskelse, afsky og foragt samt muligvis forlegenhed og skam udgør medfødte og altså universelle følelser hos mennesker).... det her er man naturligvis ikke helt enige om, men jeg drister mig til at skrive det alligevel. Jeg skal nok tage ansvaret for det.
Jalousien er måske en blanding af frygt, glæde og interesse. Og der må også indgå noget misundelse, stolthed og lykke....desuden en spsk. evne til sammenligning, 2 dl. dårligt selvværd, 300 g. fokus på det negative, 2 kg. narcissisme og egoisme og en knivspids kedsomhed.

Bages ved 200 grader i ca.24 timer.

tirsdag den 4. december 2012

Julestemning og flere huse.

Forbered jer på, at jeg er virkelig glad, fordi det er jul, og jeg er oven i købet forelsket, og at dette indlæg derfor ikke handler om dårligdom overhovedet (bortset fra, at jeg har fået snue igen igen igen). Vil I smittes eller nyde at være glad sammen med et andet julemenneske, så læs videre.

Jeg har skrevet ret mange Facebookopdateringer på det sidste og har desuden fået en penneven, så det står lidt sløjt til med denne her blog. Det er jeg lidt ærgerlig over. Jeg må tilbage på hesten.


Så er det blevet december. Indtil videre har det været en af de bedste af slagsen. Der er kun gået 3-4 dage, og jeg har allerede pyntet op i hele lejligheden, købt et juletræ og pyntet det, lavet adventskrans og juledekoration med kalenderlys, hængt tre julekalendere op, lavet en pakkekalender med 24 gaver til Thomas, fået ting i mine julesokker og lavet konfekt og havregrynskugler. OG selvfølgelig gået ture i sneen og lavet en snebold. Og der er stadig 20 dage tilbage at nyde det hele i. Jeg har kun købt 1 julegave, så på den konto mangler jeg stadig en masse.

Jeg har drømt om endnu to huse og er desuden kommet i tanke om et tredje hus, som jeg engang drømte om. Så altså, hus nr.4, 5 og 6:

Hus nr.4: Det her hus ligger oppe på toppen af en bakke, som fører op til et stort bjerg. Det ligger i Island. Jeg bor i huset, og bakken, man skal op af, er meget stejl, og der ligger en masse sne, så det er svært at komme derfra. Omkring huset er der et fladt areal, hvor man kan gå rundt, men man skal sørge for at have ski og andre praktiske ting, når man skal bo der. Huset er lyst og et plan, og der er en masse vinduer, så man kan se på udsigten.Husets indvendige udformning er vist ikke så vigtig, da det var omgivelserne, der fyldte mest i drømmen (i modsætning til det faldefærdige hus med jerngitteret om, hvor detaljerne ved husets udformning var ret vigtige).

Hus nr.5: Det er et rækkehus, som jeg bor i. Der er nogle grimme gardiner men en ret hyggelig terasse udenfor. Det er et gammelt 70´er hus, og den gamle stil er holdt i lofter og møbler (og gardiner). Jeg er udmærket tilfreds med at bo i huset.

Hus nr.6: Det her er et rigtig godt hus. Der er mange skjulte rum. Der er vist 3 etager og en stor have med grantræer og store buske. Der er trapper mellem forskellige plateauer i huset, og man kan blive ved med at gå rundt og rundt og finde nye rum og badeværelser. Der står et flygel i en af stuerne, og alle møbler er i brune nuancer.

Jeg skal have mig et godt hus engang. Et stort et med skjulte rum og flere etager.

Nyt emne. Jeg har lavet en hjemmeside. Det er egentlig et projekt til min workshop 4 i pædagogikum, som skal handle om IT i undervisningen, og hvor vi skal reflektere over dette ved hjælp af et IT værktøj. Så jeg reflekterer inde på min nye hjemmeside. Adressen er her:

http://signeipdagogikum.yolasite.com

Siden er under construction og hurtigt lavet, men er tænkt som et forum, hvor jeg, en ung, forvirret men flittig kandidat, famler mig frem med forskellige ting her i mit pædagogikum. Indtil videre kan man finde forslag til IT-redskaber, som jeg har afprøvet og vurderer lidt på og nogle generelle refleksioner over IT i  undervisningssammenhænge. Men husk nu bøgerne og tavlerne....

Glædelig 4.december derude. Jeg håber, I nyder julen. Hvis ikke, så lad være med at belemre mig med det. Jeg gør nemlig.

Mange juleknus fra Signe.

P.S Har I husket at være nede ved Sallings vogn og købe et æble med chokolade om? Eller nogle brændte mandler.....de er virkelig gode. Det er i hverfald de bedste, jeg har smagt. Gå derned omkring kl.16, når det er ved at blive lidt mørkt og se på sneen og alle julelysene, imens I spiser jeres godter og tænker på alle de ting, som kører rigtigt godt for jer i jeres liv og alle de mennesker, som I holder allermest af. Det var min prædiken for idag.

tirsdag den 2. oktober 2012

Jeg har wordled mig

Kære læsere.

Jeg har i dag stiftet bekendtskab med noget, der hedder wordle.com. Her kan man undersøge en tekst og finde ud af, hvilke ord man typisk bruger og dermed finde ud af, hvordan man skriver. Det har jeg nu gjort med denne blog. Jeg har smidt al teksten ind i det her program, og resultatet kan I (forhåbentlig) se her:

http://www.wordle.net/show/wrdl/5801162/Signesskriblerier

Som I kan se, er de mest typiske ord "kan" og "så", men der er også enkelte andre ord, som den flittige læser vil kunne genkende fra forskellige indlæg. Eksempelvis "hus", "jagtet" og "pendul". Jeg kan ret godt lide den sidste sætning i kollagen: "Bare drøm højt derfor hvide nat".
Andre gode sætninger er: "Så faldt andre dyr helt", "Tidligere ingen Signe ubesvarede"...find selv flere...
Man kunne også smide sit yndlingsdigt derind og se det splittet op og måske forstå det på en ny måde...eller hænge det op på væggen.

Derudover har jeg været offer for en privat samtale i bussen.
Der var åbenbart sket det, at en fyr, ved navn Reino (?), havde været i rigtig dårligt humør og skældt sin kæreste ud i bilen på vej over til hans mor. Kæresten (som er hende, der sidder ved siden af mig i bussen) har bedt ham om at holde ind til siden, er steget ud af bilen og har taget bussen hjem i stedet for. Vi kommer ind, da hun ringer sin veninde Heidi op og fortæller hende om det hele og siger, at hun nægter at finde sig i den behandling mere. Efter denne samtale ringer Reinos mor pludselig, for at spørge, om hun ikke nok stadig vil komme og siger desuden, at hun har lavet krebinetter. Kæresten er sød ved sin svigermor og siger undskyld, men at hun simpelthen hverken vil byde sig selv eller svigermoderen at skulle sidde der i så dårlig en stemning. De ringer af, og pigen ringer til Heidi igen for at fortælle, at svigermoderen lige har ringet, og hvordan det forløb. Heidi er tilsyneladende lidt provokerende i telefonen. Jeg forestiller mig, at hun siger noget i retning af, om der ikke bliver overreageret lidt fra pigens side. Pigen hidser sig op, men står heldigvis af bussen ved politistationen, og jeg kan sidde og prøve at falde ned to stop, indtil jeg selv skal af.
Jeg går ud fra, at det, siden der blev talt SÅ højlydt i bussen, er i orden at smække denne historie op i åbent forum, og at det er noget, vi allesammen gerne må vide.

Tak for en god dag.



mandag den 1. oktober 2012

Jeg ved, hvem morderen er, og jeg er led og ked af det.

Ha!!! Jeg mistænker jer for at udvælge og læse blogindlæg ud fra overskriften. Derfor har jeg forsøgt at lave en lille teaser. Du blev snydt...dette indlæg handler ikke om mord, og jeg er heller ikke led og ked af det.
Indtil videre ligger indlægget "Singlelivets glæder" klart i toppen med 94 besøg, hvor opfølgeren "Singlelivets glæder vol.2" kun kan snige sig op på 54 besøg. Hmm....interessant. Nummer et er selvfølgelig stadig indlægget "Denne dag har været det argeste lort" (nu stavet korrekt), som har haft hele 99 besøg, hvilket nok ikke kommer bag på nogen, da følelsesporno jo åbenbart er, hvad I vil have. Helt i toppen ligger det allerførste indlæg med præsentation af bloggen, som har haft over 100 besøg.

Det er en måned siden, jeg sidst har skrevet noget herinde. Det må være min forrygende radiokarriere, som har taget al magten. I øvrigt vil jeg gerne reklamere for Sofies og mit program om bær, som blev sendt for et par uger siden, og som jeg personligt synes, er det bedste, vi har fået fra hånden til dags dato. I kan finde det inde på radioens hjemmeside: www.radioalborg.dk, hvor alle podcasts ligger. Det kom sig af, at P4 Nordjylland havde bærtema en dag, og så tænkte vi, at vi ikke ville stå i skyggen af dem. Derfor lavede vi et helt program dedikeret til bær, hvilket endte med at blive ret informativt og meget underholdende....i hvert fald for os selv.

Jeg er glad. Det er efterår, og det betyder, at jeg konstant er i julestemning. Hver gang jeg dufter regn, ser blade, som er faldet af træerne, ser blade, som stadig hænger på træerne, men nu er røde og gule, og når det aften efter aften bliver tidligere og tidligere mørkt. Der er også andre grunde til, at jeg er glad, men du ved godt selv, hvem du er:)
Jeg er således gået i gang med at prøve at nyde efteråret og ikke bare længes efter jul og vinter. Det går okay med det. Jeg elsker efteråret. Og med planer om at udhule et græskar og lave kastanjemænd er der faktisk en hel del at glæde sig over dette efterår. Derudover skal jeg snart til at have hue, halstørklæde og vanter på igen og gå med støvler. Det er en fryd i sig selv.

Som nogen måske har lagt mærke til, lever jeg i denne tid i en verden af kritik (pædagogikum i sin hårde form). Derfor må du helst ikke kritisere mig, hvis du møder mig på gaden. Prøv at sige noget forholdsvis pænt.

søndag den 2. september 2012

Singlelivets glæder vol.2

Hej igen.

Jeg har tømmermænd i dag. Ikke så mange, men nok til at jeg ikke gider lave noget som helst og ikke nok til, at jeg ikke har dårlig samvittighed over ikke at lave noget som helst. Jeg var i byen hele natten, og det var sjovt og dejligt, og der var mænd, og vi snakkede med dem, men de gode var der ikke, og jeg er stadig fri på markedet. I morges, da jeg vågnede kl.8 efter kun et par timers søvn og havde det pænt dårligt, var jeg faktisk ret glad for at være alene i lejligheden, men nu, søndag eftermiddag, er jeg trist over, at her ikke er nogen, som jeg kan holde i hånden og putte med på sofaen.

I nat havde jeg en tydelig fornemmelse af, at jeg hele dagen i dag ville kunne leve højt på mit tilsyneladende store talent for bordfodbold, men det er bare ikke sådan sagerne står. Jeg vandt flere gange, og det var rart, for det kan jo betegnes som en sportsgren, og jeg er ellers ikke typen, der fører mig frem indenfor den slags, så jeg har ligesom fået et ekstra lag på min personlighed. Men som sagt kan jeg ikke leve højt på det længere. Den døde, da jeg lukkede øjnene i nat.

Jeg har været på et tre dages pædagogikumkursus. Det første af slagsen i år, og det var hyggeligt. God mad, godt kursus og hyggelige værelser. Jeg elsker den slags små "ferier" fra hverdagen.

I dag har jeg lyst til at tage til stranden. Og gå og gå og gå og få vind i håret og sandkorn i munden. Hvis jeg havde haft en bil, var jeg kørt hen til en strand, efter at have hentet en Cocio.

Jeg har et grimt stempel på både højre og venstre håndled. Jeg er sådan en slut, der spiller på to heste om natten.